Flemming Grønborg som er kursusleder og ejer af Grønborg Consult, har GPS erfaring siden 2006. Gennem sit GPS arbejde har han udviklet GPS undervisningsmateriale for Industriens Uddannelser, samt de tilhørende prøver. Derudover har Flemming et solidt kendskab til CNC bearbejdning samt måling på ZEISS CMM målemaskine.
Grønborg Consult har siden 2014 afviklet virksomhedstilpassede GPS kurser. GPS kurserne hos Grønborg Consult kan bruges af alle typer af medarbejdere, som arbejder med tekniske tegninger, hvor der bruges GPS målsætning.
Kurserne udbydes på dansk og engelsk og har normalt en varighed på 3 dage. Kurserne kan efter aftale tilpasses virksomhedens behov. Kurserne afvikles på virksomheden eller et kursusegnet sted. Kurserne kan også afvikles på afdelinger i udlandet. Gennem årene er der afholdt kurser i Letland, Ukraine, Kina og Ungarn.